At tegne, illustrere og skabe visuel kommunikation er for mig et spørgsmål om nysgerrighed og indlevelse. Ord og fortællinger er inspirerende, og mit udgangspunkt er at formidle hver eneste kommunikationsopgave på en visuelt levende og iøjnefaldende måde.
Dynamik, liv og bevægelse er nøgleord i mit arbejde. Med udgangspunkt oplæg, tekst og indhold går jeg på opdagelse med min blyant. Idéudvikler, skitserer, affotograferer tegningerne og arbejder videre med dem digitalt. Stilen udvikles til det konkrete projekt, så det får den rette karakter til at formidle budskabet.
Jeg kombinerer analytiske og kreative arbejdsprocesser, så der opstår nye løsninger. Min baggrund er en 5-årig uddannelse i Visuel Kommunikation på Danmarks Designskole og en Bachelorgrad (HA) fra Copenhagen Business School, CBS.
Derudover underviser jeg i tegning, illustration, kreative processer og Adobes grafiske programmer.
Referencer
Her er eksempler på virksomheder, institutioner, organisationer, fagblade og magasiner, som jeg har udført opgaver for.
DACIN (Sammenslutningen af ingeniøruddannelser i Danmark)
Dansk Journalistforbund (DJ)
Danske Bioanalytikere (dbio)
Danske Videnskabsjournalister
DB Schenker A/S
Finansrådet
Forfatteren (Dansk Forfatterforening)
Freelancegruppen i DJ
Klods Hans
LæringsCentret
Magisterforeningen
Minerva
Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark
Socialmedicinsk Tolkeservice
Syddansk Universite
Verdensnaturfonden Danmark, WWF
Øernes Træfældning
Referencer Forlag
Alinea / Lindhart & Ringhoff
Attika
Clio Online
Dansk Sang
Dansklærerforeningens Forlag
Gyldendal Uddannelse
Special Pædagogisk Forlag
Turbine forlaget
Mit visuelle univers er en eventyrlig verden, hvor dyr har følelser, og ting kan tale. Jeg anlægger gerne en ‘skæv’ vinkel på teksten, så man oplever verden på en ny måde. Jeg illustrerer og formidler alt muligt, så ring eller skriv, hvis du har brug for tankevækkende illustrationer, sjove visualiseringer og meningsfuld visuel kommunikation.
Tegning Jeg inspireres af at tegne levende ting; dyr og planter i naturen og mennesker, som jeg ser i det offentlige rum.
Børnebogsforfatter I 2012 debuterede jeg som børnebogsforfatter. Jeg elsker at tegne, illustrere og lave bøger. Jeg har skrevet og illustreret børnebøgerne: Krudtugler og Rævekager, En madglad pelikan, Spisegrisens Balladedag og Elviras By.
Maleri Børn fortjener dejlige billeder på væggene. Billeder der spreder glæde og inspirerer børnene til leg og kreativitet. Farverige fortællinger er en serie sjove malerier til børn. Billederne er med dyr og fantasifulde figurer i sjove situationer. Se eksempler under kunst / Farverige Fortællinger.